Fra årsrapporten 2024 skal alle virksomheder med mere end 250 medarbejdere leve op til en lang række nye krav om at rapportere om bæredygtighed. Dagene, hvor en CEO selv kunne klare årsrapporten, er ovre, det kræver som oftest et team og nogle gange hjælp udefra. Her får du syv tips om årsrapportering.

 

1. Tal et visuelt sprog, som lever op til din virksomhed
Det er vigtigt, at en årsberetning eller en årsrapport har et visuelt udtryk, som lever op til den kvalitet og den værdi, firmaet repræsenterer. I den forbindelse bør der være et kritisk øje på, hvordan grafik bruges, og om grafikken har et ensartet og et professionelt udtryk. Det er ikke ualmindeligt, at excel-grafik bruges som billedmateriale i en årsrapport, og selvom data er korrekt, så er det ikke altid, at farver og design står mål med virksomhedens udtryk og brand.

2. Hav en visuel rød tråd
Det er en god idé at have den berømte røde tråd igennem materialet. Det kan være ikoner, dynamisk grafik eller en farvepalette, som binder al formidling sammen på tværs af billeder og tekst. Årsrapporter er ofte kompleks formidling. Uden en klar designguide kan udtrykket – og dermed dit budskab – fremstå rodet og uklart.

3. Husk målgruppen
Hav altid din målgruppe for øje, når vi taler formidling af årsresultater til omverdenen. Tænk brugerrejsen til ende, og få hjælp til at tegne den. Hvem er det, du vil nå – og hvad er det, virksomheden vil opnå. Når du er kommet så langt, så kommer det svære, nemlig at agere ud fra planen, som bør gennemsyre hele din formidling.

4. Tænk på distributionen
Mange har ikke høje nok ambitioner om, at få fortællingen ud. Du skal ikke kun tænke formidling, du skal også tænke distribution. Hvordan kommer du helt ud til dem, du gerne vil nå? Her er podcast eksempelvis nemt at distribuere og nemt at konsumere.

5. Start i god tid og gennemfør en væsentlighedsanalyse
Forberedelse er vigtig. Indsamling af data – og ikke mindst valide data – er langt den sværeste del, når vi taler om de nye krav til rapportering om ESG (Environmental, Social og corporate Governance). Få hjælp til at lave en analyse af, hvad der påvirker virksomheden finansielt, og hvordan virksomheden påvirker miljø og mennesker i omverdenen.

6. Glem aldrig jeres omdømme
Hav fokus på, at årsrapporten er et værktøj til at skabe omdømme – et profileringsværktøj. Man skal kunne historiefortælle og levere en transparent og troværdig fortælling om virksomheden.

7. Lav en reel integration af ESG
Hav fokus på, hvordan ESG kan integreres i rapporten på linje med det finansielle. ESG bør integreres hele vejen igennem rapporten fra forordet over den strategiske fortælling til forretningsmodellen.

 

NB Hør mere i vores podcast ’Årsrapportering, ESG og formidling: Sådan gør du’, som du finder her

 

Vil du og din virksomhed eller medlemsorganisation vide mere om årsrapporter og formidling af årsresultater, så kontakt Karen Gahrn på [email protected]