fbpx
Nyheder

5 ting, du bør vide om den gennemsnitlige medlemsdansker

At være medlem af organisationer og foreninger har længe været en udbredt ting i Danmark. Men hvordan står det egentlig til med Medlemsdanmark anno 2023? Vi har lavet en befolkningsundersøgelse for at blive klogere på medlemsdanskeren, og deler her nogle af de vigtigste pointer, vi fandt frem til.

 

 

 

Hos OTW hjælper vi hver dag en lang række medlemsorganisationer med at kommunikere, udkomme, rekruttere, fastholde og servicere deres medlemmer. Det kræver, at vi løbende bliver klogere på medlemsdanskeren og de muligheder samt udfordringer, danske medlemsorganisationer står overfor. ⁣

Derfor har vi taget temperaturen på Medlemsdanmark anno 2023 med en befolkningsundersøgelse blandt godt 2.000 repræsentativt udvalgte danskere.

Undersøgelsen har bl.a. givet os et indblik i, hvilket verdensbillede gennemsnitsdanskeren har, når det handler om medlemskaber af organisationer.⁣

5 af de vigtigste pointer vil vi gerne dele med dig her:⁣

1. Medlemsdanskeren er en blandt mange⁣

Danskerne er stærkt organiserede i fagorganisationer og engagerede i idræts-og hobbyforeninger, ligesom patientorganisationer nyder opbakning. 80,5 % af de adspurgte i undersøgelsen er medlemmer af en eller anden form for organisation og/eller forening. ⁣

 

2. Medlemsdanskeren er glad og tilfreds⁣

Kun 11,6 % af de adspurgte danskere i undersøgelsen går med overvejelser om at melde sig ud af de medlemsorganisationer, som de er en del af.⁣

 

3. Medlemsdanskeren opfatter medlemsorganisationer som bærende⁣

Ud fra en række udsagn om medlemsorganisationer, kan man konkludere, at den gennemsnitlige medlemsdansker er enig i, at medlemsorganisationer spiller en vigtig rolle i det danske samfund i dag. På en skala fra helt uenig til helt enig erklærer medlemsdanskeren sig overvejende enig i følgende:⁣

  • Det er vigtigt for det danske samfund, at man er medlem af en faglig organisation ⁣
  • Fagbevægelsen er afgørende for at sikre lønmodtagerne rettigheder⁣
  • Den danske model er afgørende for, at det danske samfund er velfungerende⁣
  • Det er vigtigt for det danske samfund, at man er engageret i foreninger⁣
  • Det er en afgørende del af den danske samfundsidentitet, at vi er et foreningsland⁣

4. Medlemsdanskeren er splittet omkring den personlige gevinst ved medlemskaber⁣

Undersøgelsen viser dog også, at de 2.000 respondenter tilsammen lander på en noget lunken besvarelse, når det kommer til en række udsagn om den personlige gevinst ved at være medlem af en organisation. På en skala fra 0 (helt uenig) til 10 (helt enig) lander medianen på 5 ved samtlige udsagn:⁣

  • Jeg er primært engageret i en forening eller organisation for selv at få noget ud af det ⁣
  • Jeg er primært engageret i en forening eller organisation for at hjælpe andre⁣
  • Jeg får det mentalt bedre af at være engageret i en forening eller organisation⁣
  • Det er afgørende for mit sociale liv, at jeg er engageret i en forening eller organisation⁣
  • Det er en vigtig del af min identitet at være engageret i en forening eller organisation⁣

 

5. Medlemsdanskeren tror på fremtiden, men…⁣

48,5 % af de adspurgte i undersøgelsen tror, at foreninger og organisationer kommer til at spille en lige så stor rolle i det danske samfund om 10 år, som de gør i dag. Derimod er næsten hver fjerde af de adspurgte noget mere skeptiske. De svarede nemlig nej, da vi spurgte, om de tror, at foreninger og organisationer kommer til at spille en lige så stor rolle i det danske samfund om 10 år.

Vil du have et indblik i den fulde rapport ’OTW Medlemsbarometer 2023’? Sign op til vores nyhedsbrev her og få rapporten tilsendt direkte på din mail.