Der var rekordstor deltagelse med 120 deltagere til vores Insight-event om ‘AI i din medlemsorganisation’. Her tog Aller Media os med i maskinrummet og fortalte om at introducere AI på SE og HØR. Og vi havde besøg af Teknologiens Mediehus, Finansforbundet og Akademikerbladet, som reflekterede over dagen og gav en status i forhold til, hvor de selv er i forhold til kunstig intelligens.

Det er kun halvandet år siden, ChatGPT tog verden – og ikke mindst – medieverdenen med storm. I dag er en del medlemsorganisationer i gang med forsigtigt at prøve sig frem med kunstig intelligens. Det viste en lille rundspørge på OTW’s event ‘AI i din medlemsorganisationʼ, hvor 68 procent svarede, at de så småt har taget AI til sig – men foreløbig kun på det eksperimenterende plan.

Ude i verden venter derimod tv-kanaler, som den californiske Channel 1, med rent AI-baserede værter eller en mulighed for at chatte om sport med en avatar genereret over den amerikanske football-spiller Tom Brady. Det var et par af de eksempler OTW’s CEO, Heine Jørgensen, fortalte om i sin indflyvning til AI til eventen. Han hæftede sig ved, at det bliver sværere at gennemskue grænsen mellem, hvad der er virkeligt og skabt virkelighed. Og risikoen for fake news kan måske styrke medlemsorganisationernes rolle.

“Her kan organisationer i fremtiden få en endnu mere væsentlig rolle som troværdige kuratorer af informationer og nyheder over for deres medlemmer. Fordi medlemmerne her kan finde en afsender, de stoler på,” sagde Heine Jørgensen.

 

AI hos SE og HØR

Hans navnebror, digital redaktionschef på SE og HØR, Heine Jørgensen, tog os med ind i SE og HØR’s univers og viste værktøjer til at overvåge den enorme mængde af historier inden for bladets område, og hvordan de sprogbotter, som er under løbende udvikling, kan hjælpe med at skrive historier og give forslag til rubrikker. Arbejdet med AI-værktøjerne har ført til en række overvejelser.

“Det er vigtigt, at det er os, der styrer og ikke AI. Det er vores data, ikke AI’s,” sagde han og gav disse råd til andre, der skal implementere AI:

  • Sørg for at sætte et hold med forskellige kompetencer og klæd hinanden på til at forstå og arbejde med de nye redskaber.
  • Split det hele ad – forstået på den måde, at man skal undersøge, hvad der ligger bag tekstbotternes brugerflade.
  • Vær den, der sætter kursen – og gør noget. AI er kommet for at blive, så det er vigtigt at være den, der har kontrollen.

 

“Og så skal mennesket være i centrum af processen. Der vil altid være nogle, som er skeptiske, og andre som er superbegejstrerede. Men det er vigtigt at inddrage dem, der skal bruge redskaberne,” sagde Heine Jørgensen, som håber på, at de nye værktøjer kan styrke kreativiteten på redaktionen.

“Jeg håber, AI kan hjælpe med, at vi får tid til mere kreativitet. Kreativitet kan fx også være forslag til forbedringer af en tekst. Nogle vil ikke kunne fordrage det, andre vil knuselske det.”

 

Vær en bæver

Aller Media indledte fra 1. januar 2024 en 100 dages plan for implementering af nye AI-baserede redskaber på SE og HØR. Vi havde derfor hentet tre nøglepersoner fra den proces. Det var, ud over SE og HØR’s redaktionschef, chef for CX og data hos Aller Media, Maja Gregersen, og AI-ekspert fra Productminds, Jacob Würtz Lyngbye. Deres vigtigste pointe var, at det skal være behovet og ikke teknikken, der styrer udviklingen.

“Bæveren bygger ikke dæmninger af lyst, eller fordi der ligger en pind. Den bygger dæmninger, fordi der er et behov. Så I skal være bævere og være strategiske frem for at lade jer forføre af teknologi og hype,” anbefalede Maja Gregersen.

Både hun og Jacob Würtz Lyngbye satte en fed streg under, at sprogmodeller er meget mere end deres brugerinterfaces – og gav på den måde et tip til blandt andet ChatGPT, der ikke gør meget ud af at fortælle dens brugere, hvordan man bedst prompter.

“Brug LLM’ernes (sprogmodellernes) underliggende evner, men pak dem ind i en brugergrænseflade, der passer til den arbejdsproces, I ønsker,” sagde Maja Gregersen.

Jacob Würtz Lyngbye sammenlignede AI med en ny ivrig medarbejder på første arbejdsdag, hvilket jo kan have sine klare fordele – og ulemper, som man skal være opmærksom på:

“Det er vigtigt at vide, hvad man skal med den medarbejder,” understregede han.

“AI’s sprogmodeller kan være både mødestabile, utrættelige og billige i drift, men også løgnagtige, forvirrede og ulydige. (…) Overvej grundigt om et problem overhovedet skal løses med AI. Det handler om at forstå de forskellige workflows i en proces. Mulighederne skabes, når teknikken og fageksperten mødes,” sagde Jacob Würtz Lyngbye.

 

Skeptisk nysgerrige

Til at afrunde formiddagen havde vi inviteret et reflektionspanel af medlemsorganisationer. En af tre deltagere var Rasmus Breum Mariegaard, kommunikationschef i Finansforbundet, et forbund, der betegner sig selv som skeptisk nysgerrige i forhold til AI.

“Med hensyn til indhold har vi ikke set den hellige gral, og det skyldes, at vi skriver om arbejdsliv for den finansielle sektor i Danmark, og der er ikke så meget at træne på – teksten ender med at se ud som erhvervssektionen på en avis, og det er ikke det, vi vil”, sagde han. Og havde et eksempel på en anden brug, som har været langt mere effektiv for forbundet:

“Vi har en anbefalingsmotor, som tilbyder kurser på baggrund af et medlems adfærd. De kurser bliver nu solgt 20-40 gange hurtigere,” forklarede Rasmus og gav dette råd:

“Fuld automatisering er for mig at se the danger zone. Vores erfaringer er, at man skal lægge menneskelige interaktioner ind i processen.”

Akademikerbladet er efter eget udsagn på ‘gaffatape og schweizerkniv’-stadiet. Her har chefredaktør Troels Kölln blandt andet brugt ChatGPT til at bygge helt enkle værktøjer, som kan optælle kilder efter køn – og til en succesfuld fondsansøgning, som ellers ikke ville være blevet skrevet. Og så havde chefredaktøren denne refleksion over dagens oplæg:

“Når jeg hører Heine 2 (SE og HØR, red.) tale, tænker, jeg: ‘Hold kæft, det bliver fedt det her’. Men når jeg hører Heine 1 (CEO hos OTW, red.), så tænker jeg, ‘det lyder ikke særlig fedt’. Der vil hele tiden være modsatrettede tendenser,” understregede Troels Kölln.

 

Skab et kvalificeret grundlag

‘Teamsʼ og ‘prompts ʼ stod der på Mette Vindfeld Rosendahls blok. Hun er udviklingsdirektør i Teknologiens Mediehus, var tredje deltager i vores panel og havde hæftet sig ved disse to ting under dagens oplæg.

“Hav det rigtige hold og sørg for at vide, hvordan man arbejder med prompts, og at mange i organisationen får lov til at prøve det,” sagde hun.

Teknologiens Mediehus har fokuseret mere på principper og processer end på resultater i forhold til AI. De har lavet en AI-politik, som er talt igennem internt, og som er offentliggjort til blandt andet Ingeniørens meget vidende og kritiske læsere.

Hos Teknologiens Mediehus har man også brugt AI kommercielt, fx i kundeservice og i forhold til events. Men huset har truffet det bevidste valg, at man ikke bruger AI til redaktionelle slutprodukter.

“Det er dels en uafsluttet rettighedsdiskussion. Hvad er modellerne trænet på, og hvem ejer det indhold? Det er desuden en etisk og juridisk diskussion, men også en diskussion om kvalitet, og hvorvidt AI kan berige journalistikken,” forklarer Mette og giver dette råd:

“Prøv AI af i et lukket miljø, så man kan træne og forholde sig kritisk og har et kvalificeret grundlag for at vurdere, hvad man vil og ikke vil.”

Teknologiens Mediehus regler kan ses her

 

Vil du og din medlemsorganisation vide mere om de gode processer frem mod AI, så taler vi gerne videre med jer om det. Kontakt Tina Hansen på [email protected]

 

Er du interesseret i at få besked om vores kommende events, så tilmeld dig vores nyhedsbrev herunder.