fbpx
Artikel

Medlemsbarometer 2023: Sådan kan du arbejde med de fem værdifællesskaber

På OTW Insight om Medlemsbarometer 2023 dykkede vi ned i resultaterne og gav en karakteristik af undersøgelsens fem værdifællesskaber – og hvordan man som medlemsorganisation kan arbejde med dem.

1. De organiserede

De holder fanen højt. Er loyale medlemmer af faglige organisationer
Stærke tilhængere af fagbevægelsen som institution. Massiv tro på den danske model: Fagbevægelsen er afgørende for at sikre lønmodtagernes rettigheder.

I lavere grad medlemmer af idræts-og fritidsforeninger og patientorganisationer.
Lavere grad af engagement i frivilligt arbejde. Det er for dyrt: Staten bør bidrage mere

Motiveret af egen monetær vinding/tryghed; oplever færre sociale eller mentale gevinster

Sådan kan du tale med ‘De organiserede’:

  • De vil gerne bekræftes i grundlæggende samfundssyn
  • Giv konkrete eksempler på nytteværdi: ‘What’s in it for me?’
  • Konkrete tiltag over for alt, der rokker ved tryghed, sikkerhed og stabilitet
  • ‘Sådan har vi hjulpet’-fortællinger

2. De engagerede

De er medlem af faglige organisationer og flere andre typer foreninger – for samfundets skyld. Er en bærende del af selve den danske identitet, at vi er et foreningsland

‘De engagerede’ er i høj grad motiveret af at hjælpe andre. Udfører frivilligt arbejde for fritidsforeninger og patientorganisationer og føler, de gør en forskel for samfundet ved at engagere sig

Solidariteten driver værket. De oplever ikke mentale eller sociale fordele i forbindelse med deres engagement, men det er også okay. For De engagerede er det en del af deres grundværdier at hjælpe uden egen vinding.

Sådan kan du tale med ‘De engagerede’:

  • Brug de store samfundsfortællinger – og Medlemsdanmarks rolle heri
  • Fortællinger der bekræfter, at fællesskab og solidaritet gør en forskel for samfundet
  • Brug værdiladet kommunikation – med fokus på fællesskabets betydninger
  • Giv dem tal, fakta og resultater: Bekræft dem i, at det nytter

3. De dedikerede

‘De dedikerede’ engagerer sig massivt i foreninger og organisationer – drivkraften er de mange mentale og sociale fordele

Aktivt medlemskab er en vigtig del af ‘De dedikerede’s egen identitet – og de engagerer sig massivt sig i frivilligt arbejde. ‘De dedikerede’ tror på, at foreninger og organisationer er bærende for samfundet. Værdigrundlaget giver de videre til deres børn, som i langt højere grad end gennemsnittet er meldt ind i idræts- og fritidsforeninger.

Det er også ‘De dedikerede’, som har den største tro på Medlemsdanmarks fremtid.

Sådan kan du tale med ‘De dedikerede’:

  • De dedikerede er på en mission,
    og de har brug for support
  • Del gavmildt ud af taknemmelighed og bekræftelse. Sæt spotlight på ildsjælene
  • Giv dem taletid og platforme – de er jeres bedste ambassadører
  • Sæt mental helse og trivsel på samfundsdagsordenen
  • Giv dem tal, fakta og resultater: Bekræft dem i, at det nytter

4. De individualiserede

‘De individualiserede’ er i meget lavere grad end gennemsnittet medlem af foreninger og organisationer. De giver ikke meget for den danske model og mener ikke, at det har den store betydning for samfundet at engagere sig

Generelt skeptiske over for organiserede fællesskaber og oplever ikke personlige eller sociale gevinster ved engagement i foreninger og medlemsorganisationer. ‘Hvis man vil ændre noget i samfundet, må man gøre det selv’

De udfører sjældent frivilligt arbejde, og deres børn er i lavere grad end gennemsnittet medlemmer i foreninger og organisationer.

Sådan kan du tale med ‘De individualiserede’:

  • Tal til individets styrke i fællesskabet
  • Pragmatisk, behovsstyret, reaktivt
  • De er ikke nemme at nå – måske har du forslag til hvordan … ?

5. De afventende

‘De afventende’ er mindre tilbøjelige til at være medlem af en forening eller medlemsorganisation.

De er generelt tilbageholdende over for foreninger og organisationers rolle i og betydning for samfundet, men de er ikke decideret modstandere. Værdifællesskabet kan bedst defineres som den ‘grå masse’, som ikke har en stærk holdning, og som ikke har truffet en fast beslutning om, hvorvidt de er er pro Medlemsdanmark eller ej.

Dette værdifællesskab er ofte medlem af noget, fordi det er blevet en vane.

‘De afventende’ er åbne for at ændre mening, men de mangler argumenter for at blive overbevist.

Sådan kan du tale med ‘De afventende’:

  • Eksperimentér med budskaber, anledninger
    og kanaler
  • Hav modet til at udfordre ‘vanemedlemskabet’
    – det er ok at melde sig ud for en tid
  • Skab anledninger/platforme til at du kan lytte
    – hvad er på deres agenda?
  • Far med lempe – giv plads til at danne holdninger
  • Vær OK med, at de umiddelbare behov
    starter med individet

Vil du vide mere om værdifællesskaberne – tilmeld dig vores nyhedsbrev nedenfor, så får du adgang til hele rapporten.