De holder fanen højt. Er loyale medlemmer af faglige organisationer
Stærke tilhængere af fagbevægelsen som institution. Massiv tro på den danske model: Fagbevægelsen er afgørende for at sikre lønmodtagernes rettigheder.
I lavere grad medlemmer af idræts-og fritidsforeninger og patientorganisationer.
Lavere grad af engagement i frivilligt arbejde. Det er for dyrt: Staten bør bidrage mere
Motiveret af egen monetær vinding/tryghed; oplever færre sociale eller mentale gevinster
Sådan kan du tale med ‘De organiserede’:
De er medlem af faglige organisationer og flere andre typer foreninger – for samfundets skyld. Er en bærende del af selve den danske identitet, at vi er et foreningsland
‘De engagerede’ er i høj grad motiveret af at hjælpe andre. Udfører frivilligt arbejde for fritidsforeninger og patientorganisationer og føler, de gør en forskel for samfundet ved at engagere sig
Solidariteten driver værket. De oplever ikke mentale eller sociale fordele i forbindelse med deres engagement, men det er også okay. For De engagerede er det en del af deres grundværdier at hjælpe uden egen vinding.
Sådan kan du tale med ‘De engagerede’:
‘De dedikerede’ engagerer sig massivt i foreninger og organisationer – drivkraften er de mange mentale og sociale fordele
Aktivt medlemskab er en vigtig del af ‘De dedikerede’s egen identitet – og de engagerer sig massivt sig i frivilligt arbejde. ‘De dedikerede’ tror på, at foreninger og organisationer er bærende for samfundet. Værdigrundlaget giver de videre til deres børn, som i langt højere grad end gennemsnittet er meldt ind i idræts- og fritidsforeninger.
Det er også ‘De dedikerede’, som har den største tro på Medlemsdanmarks fremtid.
Sådan kan du tale med ‘De dedikerede’:
‘De individualiserede’ er i meget lavere grad end gennemsnittet medlem af foreninger og organisationer. De giver ikke meget for den danske model og mener ikke, at det har den store betydning for samfundet at engagere sig
Generelt skeptiske over for organiserede fællesskaber og oplever ikke personlige eller sociale gevinster ved engagement i foreninger og medlemsorganisationer. ‘Hvis man vil ændre noget i samfundet, må man gøre det selv’
De udfører sjældent frivilligt arbejde, og deres børn er i lavere grad end gennemsnittet medlemmer i foreninger og organisationer.
Sådan kan du tale med ‘De individualiserede’:
‘De afventende’ er mindre tilbøjelige til at være medlem af en forening eller medlemsorganisation.
De er generelt tilbageholdende over for foreninger og organisationers rolle i og betydning for samfundet, men de er ikke decideret modstandere. Værdifællesskabet kan bedst defineres som den ‘grå masse’, som ikke har en stærk holdning, og som ikke har truffet en fast beslutning om, hvorvidt de er er pro Medlemsdanmark eller ej.
Dette værdifællesskab er ofte medlem af noget, fordi det er blevet en vane.
‘De afventende’ er åbne for at ændre mening, men de mangler argumenter for at blive overbevist.
Sådan kan du tale med ‘De afventende’: