Indhold

I OTW udvikler og formidler vi indhold og fortællinger, som skaber værdi på tværs af kanaler i form af tekst, lyd, video, billeder og grafisk design. Fordi den gode fortælling virker og bevæger. Det har den faktisk gjort i mere end 17.000 år.

Den 12. december 1940 faldt den 18-årige Marcel Ravidat over en skakt i skovene nær Montignac i det sydvestlige Frankrig. Sammen med tre kammerater firede han sig 15 meter ned i mørket, og da skakten blev til en hule, stod de fire teenagere ansigt til ansigt med de 17.000 år gamle Lascaux-malerier – nogle af de tidligste historier, der nogensinde er fundet.

Drengene var ikke klar over, hvor unik deres opdagelse var, men de fandt snart ud af, at områdets unge gerne ville betale for at se de imponerende hulemalerier. Tusindvis af år efter at vores forfædre nedfældede billederne og historierne i Lascaux, blev fortællinger til forretning for de fire.

I dag er hulemalernes efterkommere ansat i OTW som journalister, redaktører, grafiske designere, kommunikationsrådgivere og meget mere. Mennesket har skabt indhold og historier i mindst 17.000 år. Hvilken historie kan vi fortælle for dig?

Hvordan kan vi hjælpe dig?

morten.jensen.jpg
Morten Jensen
Kontaktdirektør København

Morten Jensen er kontaktdirektør og ansvarlig for udvikling af løsninger til kunder på tværs af organisationen. Han har mange års erfaring fra bureauverdenen, men har også været på kundesiden, blandt andet som marketingchef. Morten har gennem sit arbejde fokuseret på at udvikle kundernes kommunikation – og deres forretning. Han har desuden solid erfaring med lead-generering og med at omsætte godt indhold til konkret værdi for kunderne.