I OTW lever vi for den gode fortælling. Og af at hjælpe vores kunder med at bygge de stærkeste af slagsen. Fortællinger, der tiltrækker, begejstrer og engagerer – på tværs af kanaler, formater og målgrupper. Det har gjort os til ét af Nordens førende content bureauer.

Vi søger en teknisk stærk grafiker, der tænder på struktur og systemer fx InCopy og Woodwing og som kan indgå i vores team af dygtige og kreative designere, hvor opgaverne dækker alt fra kampagner over magasiner og årsrapporter til enkeltstående tryksager og digitale ydelser.

Du vil skulle stå for den daglige supportering af designerne i form af teknisk bistand, korrektur, problemknusning, kvalitetssikring, klargøring af maskiner, procesoptimering, fælles arbejdsgange, handling ud mod trykkerierne samt layout og opsætning af årsrapporter og mindre kreative opgaver.

Du er det perfekte match for os, hvis du…

  • Har +5 års erfaring og masser af passion indenfor dit felt
  • Kan arbejde selvstændigt og følge dine opgaver til dørs
  • Kan lave grafisk arbejde til både tryk og digital
  • Har et skarpt øje for detaljen og det færdige visuelle udtryk
  • Har erfaring med at følge design guidelines

 

Kan du sige ja til følgende punkter:

  • Du er en ægte grafisk schweizerkniv
  • Du elsker Adobe-pakken og alt omkring Mac, og kan hjælpe dine kollegaer
  • Du trives med både små og store opgaver
  • Du er struktureret og driftsstærk
  • Du er en nørd indenfor teknik

 

Hos OTW kan vi tilbyde dig:

  • At du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med dygtige kolleger og en bred vifte af spændende kunder
  • Masser af selvstændigt ansvar og muligheder med rod i et stærkt, fagligt fællesskab
  • Egen indflydelse på din faglige udvikling og en fleksibel hverdag
  • En plads på 4. sal i Aller Huset i København.

 

Ansøgning
Vi gennemfører samtaler løbende og opslaget er aktivt indtil vi finder den rette. Send derfor din ansøgning samt cv allerede i dag via dette linket

Bemærk! Vi modtager kun ansøgninger uploadet via vores online rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål, skal du endelig kontakte Birgit Buhr, Head of Design, på telefon +45 29 62 24 55 eller mail kasper.lynge@otw.dk

Om OTW
Som Nordens førende contentbureau har vi gennem tre årtier arbejdet med strategi, indhold og distribution. OTW er sammen med søsterbureauet OREON og 11 øvrige, nordiske bureauer en del af det Aller-ejede nordiske bureaunetværk Ahead Group. Tilsammen tilbyder vi markedets bredeste og mest komplette portefølje af kommunikationsydelser.