Hvorfor er vores event relevant for dig?
Lydbaseret indhold har for alvor vundet indpas i danskernes indholdsforbrug, men hvorfor er lydbaseret indhold så populært? Og hvilke krav stiller det til indholdsmixet i en medlemsorganisation? Bør I droppe det klassiske medlemsmagasin og udkomme på podcast i stedet? Bør det være muligt at få alle jeres artikler læst op? Og er det egentlig ikke bare super-besværligt at udkomme på lyd? Det er nogle af de spørgsmål, som medlemsorganisationer overvejer.
Det kan du få svar på den 2. november 2023 kl. 8.30—11.15, hvor OTW inviterer til INSIGHT: Soundcheck – Hvordan lyder en medlemsorganisation?
Her vil vi dykke ned i, hvorfor lydbaseret indhold som fx podcasts og oplæste artikler spiller en større og større rolle og give inspiration til, hvordan I som medlemsorganisation kan bruge lyd i kommunikations- og marketing-mixet.
Som altid vil der være morgenmad og dejlig kaffe fra Kalles Kaffevogn fra kl. 8.30. Det officielle program starter kl. 9.00.