Vi søger nemlig en dygtig praktikant til at booste vores organisation og indgå i en spændende og lærerig dagligdag i Danmarks største content marketing-bureau. Vi tilbyder den rigtige kandidat en praktikplads, som indeholder masser af ansvar, men også tæt daglig sparring med vores stærke og erfarne team af projektledere, så du bliver udfordret og uddannet på lige fod.

I et praktikforløb hos os får du mulighed for at:

  • Indgå i planlægning af større projekter og kampagner for kunder.
  • Selvstændigt styre mindre projekter for både kunder og OTW selv.
  • Være med til at planlægge produktioner, fx fotoskydning og content marke ting-film, herunder udarbejdelse af skydeplaner, indkøb af rekvisitter og deltagelse på fotodage.
  • Indhente priser og tilbud hos leverandører – alt fra balloner til locations og udstyr.
  • Indhente materiale og annoncer fra kunder, mediebureauer og leverandører.
  • Briefe kreative og grafikere, redaktionelle og digitale kolleger på opgaver.
  • Analysere og researche på kunder og projekter, og lære alt om den gode proces og succesfuld kundekontakt i hverdagen.

 

Kort sagt alle de roller, en projektleder skal kunne mestre i hverdagen, enten på et bureau eller i andre organisationer. Samtidig får du masser af sparring fra både dit eget team og dine kolleger i OTW, gratis frokost og fredagsbrunch i Allers fantastiske kantine og fredagshygge med voxpop og champagnegalop hver uge.

Du…
…er kommunikativt stærk i dialogen med kunder og kolleger, trives med deadlines, struktur og detaljer, er udadvendt, initiativrig og ved, hvordan du spiller dig selv på banen i en travl organisation.

Vi regner med, at du er i gang med en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse, fx på CBS, DMJX eller lignende, men personen er vigtigere end uddannelsen.

Os
I OTW (Off the Wall) skaber vi fortællinger, der skaber forandring. Vi er rådgivere og historiefortællere på tværs af medier, discipliner og kanaler. Gennem mere end 30 år har vi fortalt historier for nogle  af  de  stærkeste brands og organisationer i Norden. OTW er en  selvstændig virksomhed under Aller-koncernen. Vi er 60 medarbejdere, hvoraf hovedparten sidder på 4. sal i Aller-huset på Havneholmen i København. Den resterende del af medarbejderne sidder i Pakhusene i Aarhus Ø.

Praktikken
Praktikken ligger i forårssemesteret 2021 og er fuldtid. Praktikken er ulønnet, men du får gratis frokost og andre almindelige medarbejdergoder i OTW, bl.a. medarbejdermagasiner. Det er et krav, at du er på en SU-berettiget uddannelse, og at du opnår ECTS-point under din praktikperiode.

Læs mere og søg praktikken her: https://job.aller.dk/Details.aspx?VID=2020_10_05