– Vi er temmelig tilfredse med, at vi er lykkedes med at tiltrække en tung profil som Kasper. Han har dels et utrolig skarpt blik for at tænke kommunikation konceptuelt og kreativt – og så har han ikke mindst bevist flere steder, at han er i stand til at få menneskerne omkring ham til at vokse fagligt og personligt. Begge dele glæder vi os rigtig meget til at få gavn af i OTW, siger Annette Bach, CEO i OTW

Kasper Lynge kommer senest fra syv år i Novozymes, hvor han var kreativ ansvarlig for virksomhedens globale inhouse bureau. Det bragte ham blandt andet et år til Los Angeles. Inden da tilbragte Kasper Lynge otte år hos LEGO i Billund, hvor han havde overordnet ledelsesansvar for 60 kreative i LEGO Agency.

Kasper Lynge har desuden erfaring fra flere klassiske reklamebureauer – og netop alsidigheden og den brede faglighed er nogle af de faktorer, der har ført ham til OTW.

– OTW er en spændende type bureau, fordi vi både bevæger os i mere klassiske marketingdiscipliner, over kreativ historiefortælling på tværs af kanaler og i en mediebåret designtradition med udgangspunkt i trykte magasiner og digitale medier. Der er med andre ord mange facetter af det kreative, som skal i spil og bindes sammen – og den opgave synes jeg er spændende. Jeg glæder mig over at være kommet med på den rejse, OTW er på – og til at gøre en forskel for kunderne og bureauet, siger Kasper Lynge.

 

Om OTW

OTW bygger stærke fortællinger, der tiltrækker, begejstrer og engagerer. Som Nordens førende contentbureau har OTW gennem tre årtier arbejdet med strategi, indhold og distribution. OTW er sammen med OREON og 11 andre, nordiske bureauer en del af det Aller-ejede nordiske bureaunetværk Ahead Group.