David Cytryn arbejder i grænselandet mellem Brand Experience, Customer Experience og User Experience, og har sin omfattende erfaring fra bl.a. Uncle Grey, Konstellation, Zupa og IMPACT.

– Med ansættelsen af David som Digital Lead investerer vi endnu engang i en hybrid profil, som kan hjælpe vores kunder med at udkomme med stærke fortællinger på tværs af kanaler. En vigtig del af den opgave er at sikre det ideelle mix af budskaber, kanaler, fortælleformer, design og distributionsveje. David skal være med til at binde tingene sammen og skabe værdi for vores kunder gennem helhjertede brand- og brugeroplevelser, siger Annette Bach, CEO i OTW.

Devisen for David Cytryn er at sikre, at kreativitet, branding og det digitale går op i en højere enhed.

– Verden har brug for bedre og mere relevant kommunikation – og stærkere fortællinger som inspirerer, involverer og engagerer på tværs af platforme. Det har OTW et rigtig godt udgangspunkt for at være garant for. Jeg glæder mig til at være med til at bygge bro mellem det strategiske, det kreative og det digitale, så fortællingerne og de gode kundeoplevelser kan gå hånd i hånd, siger David Cytryn, Digital Lead i OTW.

 

Om OTW

OTW bygger stærke fortællinger, der tiltrækker, begejstrer og engagerer. Som Nordens førende contentbureau har OTW gennem tre årtier arbejdet med strategi, indhold og distribution. OTW er sammen med OREON og 11 andre, nordiske bureauer en del af det Aller-ejede nordiske bureaunetværk Ahead Group.