OTW er et strategisk og kreativt contentbureau, hvor vi lever for den gode fortælling. Og af at hjælpe vores kunder med at bygge de stærkeste af slagsen – på tværs af kanaler, formater og målgrupper.

Vi har lagt skinnerne for vækst og søger nu en seniorprofil – med tung salgserfaring, dyb kommunikationsfaglighed og evnen til at rådgive på øverste hylde – som kan hjælpe os med at skabe væksten.

Du bliver en del af OTW’s ledergruppe og vil få ansvar for at hente, udvikle og rådgive egne kunder – i tæt samarbejde med ledergruppen, det øvrige kommercielle team og OTW’s administrerende direktør, som du vil referere til.

Herudover vil du få et centralt medansvar for at skabe og udvikle de metodeværktøjer og go-to-market initiativer, som skal skabe fundamentet for at nå målene i vækststrategien. Du vil desuden have en vigtig rolle i at løfte OTW’s kommercielle profil indad- og udadtil.

OTWs kunder spænder vidt i størrelse, sektor og behov – og din vigtigste mission er, at kunderne altid føler sig godt rådgivet og udfordret, uanset om de skal udvikle et nyt digitalt univers, udgive et magasin eller en årsrapport, udrulle en kampagne på sociale medier eller skal skabe en filmoplevelse.

Når du beskriver dig selv, kan du formentlig skrive under på følgende:

  • Du har tung erfaring fra bureaubranchen – og har skabt markante resultater i markedet
  • Du trives med at udvikle egen kundeportefølje og forfølge ambitiøse salgsmål
  • Du har et stærkt kommercielt netværk
  • Du er komfortabel inden for de fleste kommunikationsdiscipliner og har udpræget digital forståelse
  • Du kan både skabe resultater selv og gennem teams, som du med din faglighed kan udvikle og løfte
  • Du er helt med på, at rugbrødsarbejde og feberredninger er en del af hverdagen på et mellemstort bureau
  • Du kender styrken i fællesskabet
  • Du har en solid, grundlæggende forretningsforståelse og navigerer sikkert, uanset om kunden er en medlemsorganisation, en detailkæde eller et ministerium

Hos OTW kan vi blandt andet love dig:

  • At du bliver en bærende del af en ambitiøs arbejdsplads med dygtige kolleger og spændende kunder
  • Masser af selvstændigt ansvar og muligheder i en levende og nysgerrig kultur
  • Stor indflydelse på din faglige udvikling og egne mål
  • Udtalt frihed i arbejdslivet
  • En fantastisk kantine på kontoret lige ved Østerport i København
  • Et bureauliv, hvor en hjælpende hånd vægter højere end en spids albue

Ansøgning

Send din ansøgning via vores rekrutteringssystem på www.aller.dk under ”job” eller her. Deadline for ansøgning er den 21. oktober 2022. Vi gennemfører samtaler løbende – og indtil vi finder den rette.

Har du spørgsmål, skal du endelig kontakte Jeppe Veddinge, CEO. på +45 3026 8443 eller jeppe.veddinge@otw.dk

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

Om OTW

OTW bygger stærke fortællinger, der tiltrækker, begejstrer og engagerer. OTW er en del af det Aller-ejede nordiske bureaunetværk Ahead Group. Vi har kontorer i Stockholm, Göteborg, Malmö og København. Vi er 25 kolleger på kontoret i København.