Er du vores nye senior projektleder?

OTW er ikke et traditionelt bureau. Hos os lever vi for den gode fortælling. Og af at hjælpe vores kunder med at bygge de stærkeste af slagsen – på tværs af kanaler, formater og målgrupper. Vi har mange medlemsorganisationer blandt vores kunder, så det er en fordel, hvis du kommer med erfaring fra en medlemsorganisation og kender til de udfordringer små og store medlemsorganisationer og -foreninger arbejder med.

Vi søger en projektleder med evner og ambitioner til at gøre vores projektledelse og forholdet til kunderne endnu stærkere. Du får selvstændigt ansvar for projektledelse over for en varieret vifte af kunder og opgaver, som du skal drive og udvikle i tæt samarbejde med designere, redaktører og specialister.

Din vigtigste mission er, at kunderne altid føler sig trygge, uanset om de er midt i at producere film, skabe et nyt digitalt univers, udgive et kundemagasin eller vi hjælper dem med at udrulle en kampagne på sociale medier. Og du er både deres og vores garant for, at budgetter og deadlines holder.

Du bliver en del af et fællesskab af kolleger med vidt forskellige baggrunde og styrker – og rødder i alle grene af kommunikationsbranchen.

OTW bor på 7. sal i Allers mediehus på Havneholmen med udsigt over hele København.

 

Når du beskriver dig selv, kan du med sikkerhed skrive under på følgende:
• Du har erfaring med at håndtere kunder, projekter, økonomi og deadlines – f.eks. fra en medlems- eller interesseorganisation.
• Du er superskarp på, hvordan og hvornår du bedst inddrager og samarbejder med dine kolleger for at nå målene på kundernes vegne.
• Du er ansvarsfuld, erfaren og har det store overblik. Og så har du hjertet med på arbejde – og tror på styrken i fællesskabet.

Herudover kan du sikkert også sætte hak ved en hel del af nedenstående:
• Du har haft selvstændigt projektlederansvar for egne kunder.
• Du trives med ambitiøse, kommercielle mål – både på kundernes, OTWs og egne vegne.
• Du har forståelse for kreative processer, produktion af film samt for digitale løsninger og platforme.
• Du har en god, grundlæggende forretningsforståelse og navigerer sikkert, uanset om kunden er en medlemsorganisation, en detailkæde eller en offentlig institution.
• Du har erfaring med at arbejde i teams og sikre, at den samlede leverance lever op til kundens behov.

Hos OTW kan vi love dig:
• At du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med dygtige kolleger og en bred vifte af kunder og opgaver.
• Masser af selvstændigt ansvar og kommercielle muligheder med rod i et stærkt, fagligt fællesskab.
• En fleksibel arbejdsdag, hvor du har stor indflydelse på din faglige udvikling og egne mål.
• En smuk arbejdsplads, en god kantine og havnebad lige uden for døren på Havneholmen på Københavns havnefront.

Ansøgning
Vi gennemfører samtaler løbende – og indtil vi finder den rette. Send din ansøgning samt CV her.

Har du spørgsmål, så kan du kontakte COO Tina Holdgaard Hansen.
tina.hansen@otw.dk eller +45 26 17 49 31

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

Om OTW
Contentbureauet OTW bygger stærke fortællinger, der tiltrækker, begejstrer og engagerer. OTW er et datterselskab af Aller og er sammen med andre nordiske bureauer en del af det Aller-ejede nordiske bureaunetværk Ahead Group.

Læs mere her.