sas_70aar.jpg

Udfordring

At have en solid historie i ryggen er ikke det samme som at have fuldt ejerskab over sin egen historie. I forbindelse med jubilæumsåret ville SAS, for kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere, vise den betydning, flyselskabet har haft for den måde, vi rejser på i dag.

SAS ønskede at sætte fokus på den vigtige rolle, selskabet har haft i luftfartsindustrien og ikke mindst for skandinavisk flyhistorie. Derudover skulle kampagnen vise SAS som et moderne selskab i spidsen for meget mere end luftfart og derudover skabe stolthed i virksomheden.

Løsning

SAS har ikke blot været banebrydende inden for flyindustrien – selskabet har differentieret sig med kvalitetsindhold i konceptet Scandinavian Traveler, hvor historier fra "true travelers" rejsemønstre indsamles og efterfølgende udgives gennem månedsmagasin, websites og sociale medier. For at fremhæve SAS’ rolle i luftfartsindustrien og sætte fokus på vores rejsemønstre udviklede OTW en markedsføringspakke med den gode historie i centrum. Her var det oplagt at anvende Scandinavian Travelers allerede etablerede kanaler til at distribuere indholdet. Markedsføringspakken indeholder fem film, cirka 50 artikler og har et dedikeret kampagnested at leve på. Ved at fortælle historien om SAS' betydning på flere måder engagerede virksomheden både eksisterende og nye målgrupper.

Kampagnesidens ramme blev en tidslinje, som gav et overblik over virksomhedens 70-årige liv. Fra det historiske øjeblik, hvor SAS som verdens første flyselskab flyver ruten København-Los Angeles over Nordpolen, over kabinepersonale klædt i uniformer fra Christian Dior til fremtidens miljøbehov og hurtige fly. Månedsmagasinet Scandinavian Traveler blev et ekstra tykt jubilæumsnummer, der fremhævede både ikoniske ledere og klassiske destinationer.

En af de mere rørende produktioner var filmen Travelers Make History, som først var beregnet til intern brug, men både OTW og SAS indså hurtigt, at fortællingen var større end som så. Derfor blev målgruppen revurderet og filmen justeret, så den også fungerede til et eksternt publikum.

Resultat

I alt nåede SAS' 70-års kampagne 4,5 millioner mennesker, og materialet blev vist 8 millioner gange. I gennemsnit har indlæg på Facebook engageret mere end 2.500 personer/indlæg.

Jubilæumsnummeret af Scandinavian Traveler havde 1,4 millioner læsere.

Filmen Travelers Make History nåede 1.087.034 personer på Facebook, havde 967.903 visninger og resulterede i 10.971 interaktioner eksternt.

Kampagnen har også vist, at SAS er Skandinaviens lufthistorie.