Top_dame_parfumer_2346x1540px.JPG

Udfordring

Som de fleste detailkæder har Matas gennem de seneste år været udfordret på salget i butikkerne, blandt andet fordi konkurrencen er steget både offline og online.

En del af forklaringen skyldes den nyere købsadfærd, hvor forbrugerne søger inspiration hos influencers, på websites og andre online-kilder, før de køber. Faktisk benytter den gennemsnitlige forbruger cirka 10 kilder til information, inden vedkommende beslutter sig for et køb.

Frem for at være bekymrede over udviklingen besluttede OTW og Matas at arbejde på udviklingens præmisser.

Løsning

Med udgangspunkt i Matas’ eksisterende inspirationsunivers, magasinet SKØN, besluttede vi at optrappe inspirationsindsatsen digitalt og dermed øge det direkte online salg ved at gøre det nemt at klikke fra inspiration til køb.

Målet var at favne brugerens behov for inspiration to steder i brugerrejsen:

  1. Når kunden bare søger inspiration om skønhed generelt
  2. Når kunden er nået et skridt videre mod et køb og leder efter en specifik produktkategori

Til gruppe 1 udviklede vi inspirationsuniverset mitskøn.dk, der er et uafhængigt redaktionelt website med stor troværdighed, som hænger logisk sammen med SKØN-magasinet, inklusive nyhedsbrev. Via mitskøn.dk interagerer vi med potentielle kunder og bringer dem tættere på et køb.

Til gruppe 2 udviklede vi Stories, som er et subsite på matas.dk. Her udfolder vi Matas’ egen rolle som professionel rådgiver inden for skønhed og helse, og dermed inspirerer vi Matas’ kunder yderligere – med direkte køb som mål.

Det afgørende greb i begge indsatser er inspiration, som samlet set er med til at løfte Matas op over produkterne.

Se mitskøn.dk og Stories

Web_showcase_SKØN_magasin.jpg

Resultat

På trods af faldende omsætning i Matasbutikkerne generelt, var Matas’ omsætning i 2017 på linje med 2016 på grund af et øget onlinesalg.

Resultater for mitskøn.dk:

  • 105.000 månedlige sidevisninger
  • 50.000 månedlige besøg
  • 40.000 månedlige brugere
  • 10 % stigning i brugertal i løbet af 6 måneder

Resultater for nyhedsbrevet mitskøn.dk:

  • 12.000+ nyhedsbrevsabonnenter
  • Åbningsrate: 40 %
  • Click through rate: 18,5 % (af totale nyhedsbrevsabonnenter)

Specikke tal for Stories er positive, men fortrolige.

Vi hjælper også med

OTW og Matas har samarbejdet om udgivelsen af magasinet SKØN i over 15 år.

Magasinet er gratis og udkommer hver måned i samtlige Matas’ butikker.

Skøn handler om skønhed, sundhed, mode og livsstil med fokus på inspiration og selvforkælelse.

Oplaget er på 100.000, og SKØN har 190.000 læsere hver måned.

 

Om Matas

En detailkæde

med 277 butikker i Danmark.

Matas forhandler 

parfumekosmetik, personlig plejeprodukter, naturmedicin og håndkøbsmedicin samt diverse rengørings- og husholdningsartikler.

3.000 medarbejdere

i Matas’ butikker og på hovedkontoret i Allerød.

Grundlagt i 1949

som en frivillig kæde.

Blev børsnoteret i 2013,

og i 2018 var samtlige Matas butikker samlet i børsselskabet.

Læs mere på matas.dk

Vil du vide mere om casen?

annette_bach.jpg
Annette Bach
CEO

Annette Bach er administrerende direktør i OTW og har det overordnede strategiske og forretningsmæssige ansvar for virksomheden samt for udviklingen og trivslen af alle OTW's passionerede medarbejdere. Annette var tidligere direktør hos MediaCom og har mange års erfaring med strategisk rådgivning af en lang række danske og internationale virksomheder.