Lederne /

Ledere der leder

God ledelse er afgørende for Danmarks fremtid. Lederne har igennem mere end 100 år arbejdet målrettet med at udvikle og understøtte god ledelse i små og store virksomheder.

Udfordringen

Lederne er, med over 115.000 medlemmer, Danmarks største fagorganisation og A-kasse for ledere. Det er samtidig en organisation med et stort vækstpotentiale. OTW fik en opgave med at lave en kampagne, der primært skulle skabe brand awareness i målgruppen og sekundært hverve nye medlemmer.

Løsningen

Vi skabte en kampagneplatform under overskriften “Ledere der leder”. Kampagnen blev bygget op omkring et moderne portrætgreb, som bedst kan beskrives som æstetisk dokumentar. Et visuelt medrivende greb, som fortæller en relevant og inspirerende lederhistorie, der ultimativt reflekterer positivt på Lederne som organisation.

Kampagnen blev bredt ud på tværs af mange forskellige kanaler og findes både som film på Facebook, Instagram, YouTube, på banner, stillbilleder og artikler.