I en ny stor undersøgelse, Medlemsbarometer 2023, ser OTW på, hvad foreninger betyder for os – og hvordan vi som medlemmer helst vil kommunikere med dem.

OTW har spurgt danskerne om den værdi, de får ud af at være medlem af en forening for at undersøge danskernes forhold til netop deres medlemsorganisationer.

– OTW har en tradition og et stort ønske om at være dygtige til at hjælpe medlemsorganisationer med at kommunikere, udkomme, rekruttere, fastholde og servicere. Hvis vi skal være dygtige til det, så kræver det, at vi forstår dem, siger CEO Jeppe Veddinge, OTW.

Derfor gennemførte OTW for halvandet år siden en undersøgelse, hvor man spurgte ind til medlemsorganisationernes erfaringer og præferencer. Nu er turen så kommet til medlemmerne selv.

– Vi har spurgt 2000 repræsentativt udvalgte danskere. Vi leder efter mønstre og segmenter, så vi kan identificere fx fem arketypiske medlemmer og sætte ord på deres adfærd og agereren, og på hvordan de forbruger medier.

Hvad kan man forvente af undersøgelsen?

– Vi har nogle hypoteser. Om at kommunikationen bliver stadig mere digital. Om at der er forskel på generationer, vi er nysgerrige på de mere modne målgrupper over for de yngre generationer. Den sidste dimension er Foreningsdanmark som en del af den danske identitet. Er det et solidt og anerkendt ståsted i forhold til det at være borger i Danmark – eller er der et opbrud, og hvordan håndterer man det?

Hvorfor er det interessant for min organisation?

– Det er interessant, hvad det er for nogle megatrends, man navigerer i som fagforening, fritidsforening eller patientforening. Måske kender man sine egne medlemmer, men det er også interessant at vide, hvad det er for et generelt verdensbillede, danskerne har, når det handler om medlemskaber af organisationer.

Er der noget, der har overrasket dig?

– Det har overrasket mig lidt, at Danmark som foreningsland vejer så tungt, som det gør. At det er noget vi sætter pris på og betragter som en del af vores nationale identitet. Nu skal vi dykke længere ned i tallene, men det ser faktisk ud som om, at det gælder på tværs af aldersgrupper. Det er ikke sådan, at bare fordi man er ung og måske har andre præferencer, når det handler om medieforbrug eller livsmål, at man så ikke anerkender, at det at være et foreningsland har værdi. Foreningsdanmark har det godt, understreger Jeppe Veddinge.

– Det har også overrasket mig, hvor konservative vi danskere er, når vi taler om at kommunikere med vores foreninger. Det fysiske magasin har stadig en stor stjerne, ikke mindst hos fagforeningernes medlemmer. Nyhedsbrevet betyder meget som medie, det bliver brugt og skattet. Der tegner sig klare tendenser, som vi glæder os til at dele med deltagerne.