De klogeste mennesker er dem, der har lyst til at blive klogere.Og hvis du er en af dem, så skal du måske i gang med at foretage en undersøgelse i din målgruppe.Derfor har vi samlet 5 gode råd til dig, der skal foretage en spørgeskema-undersøgelse:

01. Formål med spørgsmål

Mange springer for hurtigt til udvikling af spørgeramme og ender med en ufokuseret liste af spørgsmål, som er umulig at sortere i. Det er vigtigt at starte med et få formålet på plads, før spørgsmålene udvikles. Spørg dig selv ”Hvad vil vi gerne bruge svarene til” inden du går til ”Hvad skal vi spørge om”.

02. Brug målgruppens tid rigtigt

Man fristes nemt til gerne at ville rundt om det hele, når nu man har målgruppens opmærksomhed. Men realistisk set bruger respondenten 3–6 minutter og ikke mere end 10 minutter på at gennemføre undersøgelsen, så hold dig til de vigtige spørgsmål – det vil sige de spørgsmål, der giver dig brugbar viden. Er det vigtigt for dig at vide om respondenten bruger Facebook, eller skal du spørge, om han/hun kunne lide jeres seneste opslag på Facebook i stedet?

03. Gør det sjovt

Hvis man vil bede mennesker om at bruge deres tid på en spørgeskemaundersøgelse, har man også pligt til at gøre det til en sjov oplevelse. Drop det formelle sprog. Brug emojier, billeder, positive bekræftelser og levende sprog.
Se eksempel her

04. Den vigtigste tekst

Når spørgeramme og opsætning er på plads, kan mange forfalde til at skrive en hurtig distributionstekst og få den sendt afsted, så der kan komme nogle besvarelser ind. Men distributionsteksten er faktisk den allervigtigste brik, så her skal der bruges energi. Skriv en tekst, der iscenesætter, hvorfor det skaber værdi for respondenten at deltage i undersøgelsen. Ikke blot hvordan det skaber værdi for din virksomhed eller organisation. Hvis man mislykkes med at skabe motivation til at deltage i undersøgelsen – ja, så er der ingen undersøgelse.

05. Tid koster penge

Alle ville ønske at deres målgruppe deltog i undersøgelser af deres gode hjerte og interesse. Men faktum er, at tid koster penge. Derfor skal der også være en gevinst ved at deltage i undersøgelsen. Det er ofte en god idé at udlodde en god præmie.

Har du brug for hjælp til at få foretaget undersøgelse og analyse, så lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed eller organisation.

Kontakt venligst:

Tina Holdgård Hansen
[email protected]
26 17 49 31