Cheat-sheet til digital markedsføring i 2022: Hvilke benspænd og jetpacks skal du kende?
Til alle jer, der skal i gang med at planlægge indsatser for digital markedsføring: Velkommen til det nye år! Vi har samlet de mest relevante trends inden for social, content og digitale strategier – bare lige for at komme ordentligt i gang med 2022.
Så når du er færdig med at tanke kaffe, tjekke sne-udsigten i Østrig (selvom du ikke skal på skiferie i år) og skrive 20212 på din blok, kan du sætte tænderne i vores cheat-sheet herunder.
Og fordi vi er nogle 12-talspiger og -drenge, har vi også lagt en bobler ind allersidst, som nok er relevant for de færreste, men alligevel imponerer din chef, hvis du nævner den henkastet over frokosten.
Godt nytår og god læsning fra David, Alexander, Cecilie og Freja.
Social media trends
Social commerce vil forenkle kunderejsen
Corona har generelt sat skub i udviklingen af e-commerce, da det i perioder ikke har været muligt at shoppe fysisk i butikkerne. De brugere, som i forvejen er komfortable med e-handel, bruger det mere end nogensinde. Og de, som før havde deres tvivl, er tvunget til at prøve det og har gradvist lært at interagere med det. De sociale medier har fået større fokus på at integrere shopping-mulighederne direkte på platformene, således at brugerne ikke skal forlade platformen for at klikke en vare hjem. Det giver Facebook og Instagram en konkurrencemæssig fordel, da de står stærkere i salgskanalerne over for e-commerce-virksomheder.
Og det er ikke kun regntøj, notesbøger og keramik, man kan sælge her; også kurser, netværk, webinarer medlemskaber og oplevelser hører til på disse platforme. Det handler ikke (kun) om produktet, men om at gøre kundens vej fra tanke til køb så kort og ukompliceret som muligt – uanset hvad de lægger i kurven.
Læs mere:
Social commerce is on the rise
Social Commerce – Nye muligheder for salg via de sociale medier
The Latest E-Commerce Trend: What You Need To Know About Social Commerce
Forbrugerne stiller større krav til brands
I 2021 kom Generation Z virkelig øverst på agendaen i forhold til marketing, og vi talte om, hvordan vi skal forholde os til dem – både når vi kommunikerer og annoncerer. Generation Z er fortsat på dagsordenen. De stiller højere krav og er sværere at imponere end de ældre generationer, men alle forbrugere begynder at stille større krav til de forskellige brands. Mens emner som bæredygtighed, Black Lives Matter, kropspositivisme og #MeToo fylder mere og mere, bliver forbrugerne mere opmærksomme på de virksomheder, de interagerer med. De kræver, at virksomhederne tager socialt ansvar, og brand-activism får større betydning i beslutningsprocessen.Det kan være, du tænker, at Z’erne ikke er relevante for dig, men de er allerede i 20’erne, så de er hastigt på vej til at blive dine kunder, medlemmer og kollegaer.
Læs mere:
https://tidogtendenser.dk/kommunikation/trends-paa-de-sociale-medier-i-2021/
Brand – Corporate Social Responsibility (CSR)

CSR var stort i 2020 og større i 2021. I 2022 bliver brands nødt til at lytte til og handle på de sociale og samfundsmæssige udfordringer og problemstillinger, der betyder mest for deres publikum. Virksomheder kommer til at være en integreret del af globale forandringer i fremtiden – specielt i lyset af Covid-19. Men det skal ske på en troværdig måde i forhold til typen af brand. Outdoor tøjbrandet er et stjerneeksempel.
Virksomhedens fokus på miljøbeskyttelse er således ikke en påklistret værdi, som skal se godt ud i en CSR-rapport, men derimod en naturlig forlængelse af virksomhedens egentlige værdi, som handler om at skabe de bedst mulige produkter.
Peter Svarre 
Forfatter, foredragsholder og digital strategikonsulent
Læs mere:
https://www.patagonia.com/social-responsibility/
https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/WHY-a-la-Patagonia
Mere regulering
Marketing har tidligere været lidt af Det Vilde Vesten, men nu ser vi, at der kommer øget regulering og transparens. Presset kommer fra mange sider, både lovgivning, forbrugere og kunderne selv presser for øget regulering og gennemsigtighed.Vi vil blandt andet komme til at se influencer marketing med fokus på øget regulering og ansvar for, hvad de kommunikerer af produkter, tiltag og emner over for deres målgruppe, men også mere transparente samarbejder i forhold til brands. Kunderne vil ikke bare have reach, men ROI.
Samtidig ruller den danske Forbrugerombudsmand det tunge skyts ud i forhold til greenwashing, og i Norge er det nu lov, at influencere skal angive om deres billeder er retoucherede.
Læs mere:
https://www.forbrugerombudsmanden.dk/hvad-gaelder/markedsfoeringsloven/etik-og-miljoe/
https://danwatch.dk/ombudsmanden-til-kamp-mod-greenwashing/
https://www.thedrum.com/news/2022/01/05/the-state-influencer-marketing-2022
Content trends
Video, webinarer og live er ikke toppet endnu
Da events og begivenheder ikke har været i spil det seneste år, har video- og webinarindhold fået endnu større betydning – og det kommer ikke til at forsvinde, selv om verden normaliseres. Video er nemlig et hurtigt og effektivt medie til at kommunikere dit budskab og uddanne din målgruppe. I arbejdssammenhænge er vi hurtigt blevet vant til den convenience, som online-møder og webinarer giver os, og det vil fortsætte fremover – også når vi frit kan mødes, vil det ofte være en attraktiv løsning for mange.
Samme tendens ser vi også, når det kommer til vores private forbrug: Facebook er muligvis det mest brugte medie i Danmark men dér, hvor danskerne bruger mest tid er på Youtube og Tiktok – to medier, der er 100 % videobaserede. Instagram er desuden ved at rokere rundt i deres interface, så man starter på videosiden, og har for nyligt udvidet mulighederne for at dele længere videoer. Der er altså ingen tegn på, at video har nået toppen endnu.
Læs mere:
https://thesocialshepherd.com/blog/video-marketing-examples
Fokus på brandoplevelsen
Har du nogensinde prøvet at klikke på en artikel, du var interesseret i at læse, for så at blive sendt videre til en side fyldt med pop op-vinduer og bannerannoncer? De fleste ender med at lukke siden uden at læse noget som helst. Derfor vil fokus på gode indholdsoplevelser være en vigtig tendens i forhold til markedsføring af indhold, hvad enten det gælder nyt, interaktivt indhold eller bedre UX.
Læs mere:
https://www.google.com/intl/da_dk/adsense/start/resources/how-to-refine-ux-strategy/
https://how-i-experience-web-today.com/
Digitale trends
Tracking er blevet mere besværligt
Tidligere kunne vi i høj grad mikse og matche platforme, som vi ville: Få de relevante (men dyre) klik fra LinkedIn, ramme dem (billigt) igen og igen på Facebook og Youtube. Av, det er blevet svært nu.
I stedet må vi kigge mere på at arbejde inden for rammerne af hver platform; find dine fans på platformen og ram dem igen og igen dér, hvor de er. Det kræver mere nurturing af leads og en mere gennemtænkt strategi for hver platform. For nu skal du tænke hele din funnel/kunderejse på både Facebook, Instagram og email – i form af interessant indhold til dine potentials, men også alle andre steps på turen.
Lyt mere: https://marketingbriefextended.libsyn.com/direct-to-consumer-marketing-efter-ios14
Latency points

Kom hellere i gang med at øge fokus på brugeroplevelsen som en, der skaber højt engagement og forbedret konvertering. Der bliver i den grad snakket latency points i disse dage – touchpoints i brugerrejsen. Fra tidspunktet du er instore, til du får en relevant push-besked på din smartphone. Pageload på website, chat response, ticket, svar fra support, nyhedsbreve m.m. Der er mange om buddet, så det kræver, at du virkelig forstår dine kunder, kunderejsen og sætter dig ind i deres behov og tager action – ellers finder din bruger hurtig et alternativ. Det er summen af alle disse touchpoints som skaber en god user experience og indtryk af et brand – og tilbagevende kunder, brugere m.m. Forbrugere er utålmodige væsner som kræver ekstra indsats for at skabe loyalitet. Der skal meget til at vinde dem over. Så sørg for at behandle forbrugeren som kongen, skab vedkommende, gennnemførte og personlige oplevelser. De ender med at være ambassadører for din virksomhed, hvis du gør det godt nok!
Læs mere:
https://www.actito.com/en-BE/blog/digital-customer-journey-mapping
https://blog.pusher.com/how-latency-affects-user-engagement/
https://designingforperformance.com/performance-is-ux/
https://articles.bplans.com/8-ways-create-real-customer-loyalty/
Bobler
Metaverset
Metaverset – sammensmeltningen mellem den virkelige verden og den virtuelle verden. Forestillingen om, at alle vores digitale og virtuelle platforme, tjenester, apps, augmented reality (AR) og virtual reality (VR) er en del af samme univers.Hvordan vil fremtiden for internettet se ud? De største platforme begynder at visualisere det nu – et interaktivt fællesskab af brugere, der er i stand til at deltage i en lang række sociale aktiviteter og communities online via AR/VR.
Metaverset er drømmen om et komplet virtuelt økosystem, hvor produkter, programmer og services langes over disken i en ikke-eksisterende verden. Det kan være alt fra Balenciaga bøllehatte til din Avatar, virtuelle villaer, eller meta-kunstverdens hotteste NFT (du ved, digital kunst som der kun eksisterer én udgave af, og som er baseret på blockchain teknologi)
Det er stadig i sin meget spæde form, men det kommer vi til at høre meget mere om det kommende år. Facebook presser på for, at vi køber ind i netop deres version og ide af Meta-verse – ikke mindst fordi Facebook ejer Oculus, som sælger VR-briller.Lige nu ligner Metaverse en løsning på et problem, der ikke er der, men de kræfter, der skaber efterspørgsel, er store, og mon ikke vi kollektivt bliver enige om, at der er nogle situationer, hvor det er smart at kunne gå til koncert eller deltage i møde hjemme fra sin sofa, og mon ikke der er specifikke industrier, hvor muligheden for at være tilstede off-site er en kæmpe håndsrækning.
Metaverse er dog blevet en bobler hos os, for så længe dine kollegaer stadig ikke kan dele skærm eller skifte audio-input på jeres teams-møde, så er der lang vej til at holde næste kvartalsmøde i VR.
Læs mere: https://about.facebook.com/meta/
Trapped in the Metaverse: Here’s What 24 Hours in VR Feels Like | WS