“Content is King” har Bill Gates sagt om internettet som markedsplads. Andre har tilføjet: “But engagement is Queen” – og det er vi meget enige i her hos OTW. Hvis du skal nå læserne, så skal du engagere dem. Vi har samlet 6 tips til, hvordan du gør det.

 

Skab reel værdi
Først og fremmest skal du spørge dig selv: Hvordan definerer vi engagerende indhold? Uden en egen definition kan det nemt blive svært at komme videre i en kontinuerlig proces. Vores erfaring er, at indholdet aldrig kan blive for godt. Der er uendeligt mange andre, der kæmper om målgruppens opmærksomhed, så gør dig så umage som muligt – og levér gerne noget, man ikke lige finder andre steder. Dit indhold skal helst bidrage med reel værdi.

Kend din målgruppe
Det lyder enkelt, men er det sjældent. Hvem skriver du til? Lær din målgruppe at kende. Sæt dig ind i deres interesser, og hvad de har brug for. Lav en grundig analyse, det er ikke spild af tid, men måden at nå dem på. Jo, tættere du kan komme på dine læsere, jo større er sandsynligheden for, at du kan engagere dem med dit indhold. Tænk over sproget, du skal tale enkelt og direkte – hverken nedladende eller højtravende, men i øjenhøjde. Og så skal du huske, at måle og analysere på brugen af dit indhold. Gør du det, kan du løbende justere på og tilpasse dit indhold, så det rammer målgruppen endnu mere præcist.

Brug foto
Tænk over din brug af foto. Der findes mange undersøgelser, som viser, at billeder fanger hurtigere og bedre end ord. Vi tror på kombinationen af en god overskrift og et godt foto. Fotografiet kan både vække latter og eftertanke, men først og fremmest fanger det øjet og dermed den læser, du gerne vil engagere. Et godt foto kan indeholde humor og være en fortælling i sig selv.

Skær igennem støjen
Du har ofte kun få sekunder til at fange din læser – det gælder i høj grad på sociale medier, men også når din læser bladrer i et magasin. Du skal sørge for at din overskrift og underrubrik i kombination med illustrationen tager fat i læseren. Du kan skrive nok så klogt og rigtigt, men du skal også sørge for at trænge igennem. Overrask gerne – eller brug humor. Leg med formaterne. Nogle gange er en tekst den bedste måde at formidle en historie på. Andre gange vil video, infografik, blogpost eller webinar være det rigtige.

Fortæl din historie
Historiefortælling er den måske vigtigste pointe. Kend din historie – og gør dig umage med at fortælle den. Hvis du har flere pointer og vinkler, så prioriter. Kan du komme med eksempler og blive konkret, så er det den bedste måde at formidle på. Vi husker alle det sjove eksempel på engang, det gik galt, eller dengang du var uheldig – så fortæl ‘den gode historie’. Det er der, du tager læseren i hånden og får vedkommende til at hænge på.

Timing
Uanset hvor spændende din post eller artikel er, så er den ligegyldig, hvis den når læseren på det forkerte tidspunkt. Du kan være heldig at blive husket og opsøgt igen, men som oftest vil alle dine guldkorn gå i glemmebogen, hvis ikke du tænker på, hvornår du skal ramme din læser. Så husk også, at sætte dig ind læsesituationen. Hvornår rammer du bedst din læser.

Hvad skal engagementet bruges til?
Det er godt at gøre sig klart, hvad man vil med den nu forhåbentlig engagerede læser. Hvad er dit ‘call to action’? Hvis du arbejder med contentmarketing, så vil du måske have læseren videre til et site, måske vil du have vedkommende til at tilmelde sig et nyhedsbrev eller et arrangement. Gør dig klart, hvad du vil med din læser, hvad skal engagementet bruges til – og sørg for, at det fremgår nemt og tydeligt.

 

Har du brug for inspiration til at arbejde med indhold, så tag endelig fat i redaktør Karen Gahrn på [email protected]