Video kører dag og nat – og i højere grad end nogensinde. Så mens du planlægger, hvordan du vil udbrede kendskabet til din organisation eller brand på verdens søgemaskiner, har vi samlet fem gode grunde til, hvorfor video bør være en del af den strategi.

 


1. Video stiger stadig i popularitet – også på Google
Når omtrent en fjerdedel af alle Googles søgeresultater indeholder en video-thumbnail blandt sine topresultater, er det fordi, det giver pluspoint hos brugeren. Og når du giver Google mulighed for at tilbyde brugeren det, de vil have, kan det afspejle sig i din ranking. Folk vil i stigende grad se en video som løsningen på deres søge-forespørgsler, og mens Google ikke officielt har sagt, at websites med videoer prioriteres, er der en tendens til øget trafik efter implementering af video.

2. Video påvirker tid brugt på sitet
Når du har indlejret en video på din webside, og folk bruger tid på at se den, øges mængden af tid, som en person bruger på din side – og ifølge nogle studier op til det dobbelte. Og jo mere ”seer-tid”, jo større ranking-belønning fra Google.

3. Video giver flere backlinks
Backlinks er et kvalitetsstempel og handler kort og godt om, at andre hjemmesider linker til indhold på din hjemmeside. Når de gør det, indikerer det over for Google, at dit indhold er værd at bruge tid på, hvilket kan være medvirkende til bedre rankings. Det siger jo så sig selv, at jo højere kvalitet din video har, des større er chancen for, at andre gider linke til den.

4. Video på YouTube hitter også på Google
Find et problem i din hverdag, og se, om der findes en YouTube-video, som kan løse det. YouTube er langt mere end musikvideoer, dyr på skateboards og amerikanske teenagere, der laver gimmicks. Videoplatformen er nået ret langt siden sin lancering i 2005 med sine nu mere 2 milliarder brugere og visninger, der hober sig op til over en milliard timers video. Om dagen! Ikke nok med det, så kommer 94 procent af Googles video-resultater fra YouTube, som dermed udgør en perfekt platform for at ramme to søgemaskiner med én hjemmeside.

5. Video i god kvalitet belønnes
For at skabe den bedst mulige brugeroplevelse på platformen, arbejder Google (og øvrige søgemaskiner) hele tiden på at udvikle kvalitetsparametrene for det indhold, de viser. Derfor belønner de især videoer, hvor kvaliteten er i orden. Med andre ord – det betaler sig at gøre sig umage.

Læs også: Sådan laver du indhold, som Googles nye content update elsker.

Men husk nu, at video i sig selv ikke er lig med gode rankings. Der skal være en efterspørgsel. Eller sagt på en anden måde: Indholdet i din video skal imødekomme en søgeadfærd i Google eller andre søgemaskiner. En grundig gennemgang af fordele og ulemper ved inbound marketing vil altså have et bedre udgangspunkt for at ranke godt end en håndholdt optagelse fra jeres seneste medarbejderseminar (om end den garanteret også er sjov).


Kilder: Lemonlight, Brightedge, Seodiscovery, Backlinko, Tubics.

Har du brug for inspiration til dit SEO-indhold, så tag fat i Tina Hansen på [email protected]