0 (1).jpeg

OTW søger en praktikant til projektledelse til efteråret 2020

Giver ord som content marketing, tidsplan, budget og deadline dig ild i øjnene og ro i sjælen? Så er det dig, vi i OTW leder efter til vores kontor på Havneholmen i Kbh.

Du vil i et praktikforløb hos os:

  • Indgå i planlægning af større projekter, herunder tidsplaner og budgetter
  • Selvstændigt styre mindre projekter for både kunder og OTW selv.
  • Være med til at planlægge produktioner, fx fotoskydning og mindre film, her­under udarbejdelse af skydeplaner, indkøb af rekvisitter og deltagelse på foto.
  • Indhente priser og tilbud hos leverandører – alt fra balloner til locations og udstyr.
  • Indhente materiale og annoncer fra kunder, mediebureauer og leverandører.
  • Briefe kreative og grafikere, redaktionelle og digitale kolleger på opgaver
  • Analysere og researche på kunder og projekter, og lære alt om den gode proces og succesfuld kundekontakt i hverdagen.
  • Opleve sparring og vejledning fra kolleger og ledelse – alt efter opgave.

Kort sagt alle de roller, en projektleder skal kunne mestre i hverdagen, enten på et bureau eller i andre organisationer. Samtidig får du masser af sparring fra både dit eget team og dine kolleger i OTW, gratis frokost og fredagsbrunch i Allers fantastiske kantine og fredagshygge med voxpop og champagnegalop hver uge.

Absolut vigtigt:

  • Vi betaler din frokost – og du får dagligt adgang til den mest fantastiske frokostbuffet, og morgenmad om fredagen
  • Fredag kl. 15.00 er kalenderen booket til voxpop og øl med kollegaer

Du:

  • Er kommunikativt stærk i dialogen med kunder og kolleger
  • Trives med deadlines, struktur og detaljer
  • Er udadvendt, initiativrig og ved, hvordan du spiller dig selv på banen i en travl organisation
  • Er i gang med en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse, fx på CBS, DMJX eller lignende.

Praktikken ligger i efterårssemesteret 2020 og er fuldtid. Praktikken er ulønnet, men du får gratis frokost og andre almindelige medarbejdergoder i OTW, bl.a. medarbejdermagasiner.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte seniorprojektleder Tina Holdgård Hansen på tlf. 26 17 49 31 eller HR-ansvarlig Lisbeth Kildahl på tlf. 24 86 40 37. Hvis det er dig, vi leder efter, glæder vi os til at høre fra dig senest 20. maj – og gerne før, da vi holder samtaler løbende. Send din ansøgning og cv på nedenstående link.

Ansøgning

Er det dig, vi leder efter? Så send os en ansøgning og CV! Vi holder samtaler løbende, så send det allerede i dag, ved at klikke på dette link senest 20. maj.

Hvem er OTW?

I OTW (Off the Wall) skaber vi fortællin- ger, der skaber forandring. Vi er rådgivere og historiefortællere på tværs af medier, discipliner og kanaler. Gennem mere end 30 år har vi fortalt historier for nogle af de stærkeste brands og organisationer i Norden. OTW er en selvstændig virksomhed under Aller-koncernen. Vi er 60 medar- bejdere, hvoraf hovedparten sidder på 4. sal i Aller-huset på Havneholmen i København. Den resterende del af med- arbejderne sidder i Jægergårdsgade i Aarhus, men flytter pr. 1. maj til Pakhuse- ne på Aarhus Ø.

Det siger tidligere praktikanter om OTW

page2image66605536.png
Nicoline, RUC

Som praktikant og studentermedhjælper i OTW fik jeg indblik i en bred vifte af opgaver. Jeg kom under vingerne hos fire top professionelle projektleder, som tog mig med på en rejse, hvor jeg fik erfaringen i alt fra projektplanlægning til kreativ udvikling og udarbejdelse af større kataloger. Det uformelle arbejdsmiljø bevirkede til, at jeg socialt også var meget glad for at være en del af OTW. Rygsækken blev fyldt med erfaringer, som jeg kan bruge i min videre karriere.

page2image66602624.png
Alberte, DMJX

I min praktik fik jeg lov at være selvkørende, og lærte en masse om budgetter, planlægning, tidsplaner mm. Jeg blev kastet ud i en masse forskellige projekter, som gjorde hverdagen rigtig spændende. Alle medarbejderne på kontoret tog rigtig godt imod og jeg følte hurtigt som en del af teamet. Generelt blev jeg mødt i øjenhøjde med åbenhed og respekt, selvom jeg ’bare’ var praktikant.