0312_0197.JPG

Kreativ konceptudvikler til OTW

Er du en konceptuelt stærk idémager og har solid flair for visuel kommunikation, så er du måske vores kommende konceptudvikler.

Til vores kreative afdeling søger vi en konceptudvikler med 3-5 års erfaring inden for strategisk konceptudvikling og eksekvering. Er du god til at tænke konceptuelt, tværmedialt og visuelt? Er du ikke bange for at udfordre kunder og kolleger?
Og elsker du hele processen fra koncept- og idéudvikling over pitch til færdig produktion – så skal du lære os at kende!

Din rolle i den kreative afdeling

Din primære rolle bliver at udvikle kreative koncepter og elementer samt at holde det kreative overblik og ansvar fra start til slut i processen. Derfor har du også stor rutine i at arbejde strategisk med brands og erfaring med at sikre, at alle kreative koncepter er ”on brand”.

Relationer til kunder og samarbejdspartnere er en naturlig del af din hverdag. Du vil komme til at deltage i pitches, kunde- og newbizzmøder. Så det er vigtigt, at du ikke er bange for at tage ordet og sige din mening. Du er vant til at præsentere dine kreative koncepter og argumentere for de strategiske og kreative til- og fravalg, du har taget undervejs.

Du er en stærk holdspiller, der også kan skabe resultater ved at trække på andres kompetencer og faglighed. Du trives i et arbejdsmiljø, hvor der er mange passionerede mennesker, der alle forventer samme engagement fra din side.

Du bliver ansat i den kreative afdeling, men du kommer til at arbejde tæt sammen med bureauets Project Managers, Account Directors, designere og redaktionelle og digitale kræfter. Det er derfor vigtigt, at du formår at stå på mål for dine ideer, og at du ikke er bange for at tage initiativ. Det forventes, at du kan tage rollen som creative lead på små og mellemstore opgaver.

Du skal være indstillet på, at vi arbejder med alle typer opgaver og produktioner. Vi arbejder med B2B og B2C, medical, offentlige institutioner, fag- og interesse-organisationer m.m. Vi udkommer både med kampagner og løbende produktioner. Vi udkommer på film, print, digitalt og alt, hvad der måtte eksistere derimellem. Hvis bare ideen er genial nok, så kører vi på!

Du skal kunne sætte kryds ved følgende:

Du elsker Adobe-pakken – især Illustrator, Photoshop, InDesign og gerne After Effects og Premiere.

  • Du er kreativ og tænker visuelt.
  • Du er en holdspiller og ved, at de bedste ideer opstår, når flere hoveder mødes.
  • Du er udadvendt og initiativrig.
  • Du kan omsætte strategi og indsigter til koncepter og elementer.
  • Du ved, at digital kommunikation er andet og mere end Facebook og Instagram.
  • Du er nysgerrig og slet, slet ikke færdig med at lære nye ting.
  • Du kan arbejde selvstændigt, men er ikke bange for at spørge om hjælp

Ansøgning

Send din ansøgning, cv, eksempler på tidligere arbejde og svaret på gåden: ”Hvad kalder man en person, der er faldet i søvn i en hjørnesofa?” via linket herunder. Og sid ikke på hænderne. Vi holder samtaler løbende og lukker kontrakten, når den rigtige person er fundet.

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

Ansøg her

 

Hvem er OTW?

Vi kalder os et contentbureau med speciale i historiefortælling. Efter at have fortalt historier for nogle af de stærkeste brands og organisationer i Norden igennem 30 år er vi gået i gang med at omskrive vores egen historie. En historie, der skal ende med, at vi er Nordens førende contentbureau. Vi er godt på vej, men vi er slet ikke færdige. Det betyder, at man som ansat i OTW har rig mulighed for selv at være med til at forme sit arbejdsliv og styre bureauet mod nye horisonter.

OTW er en selvstændig virksomhed under Aller-koncernen. Vi er ca. 60 medarbejdere, hvoraf hovedparten bor på 6. sal i Aller-huset på Havneholmen i København. Den øvrige del sidder i Jægergårdsgade i Aarhus. Derudover har vi et søsterselskab i Sverige med 130 ansatte.

Har du spørgsmål

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Creative Director Lars Møllegaard Nørretranders på tlf. 24 86 40 33 eller HR-ansvarlig Lisbeth Kildahl på tlf. 24 86 40 37. Hvis det er dig, vi leder efter, glæder vi os til at høre fra dig senest den 30. september 2019.