
OTW henter ny digital direktør hos Radius Kommunikation
Martin Hartmann Jacobsen, 35, er pr. 1. maj ny digital direktør i OTW, hvor han får en nøglerolle i forhold til at levere toneangivende strategi og indhold på tværs af platforme og kanaler.
OTW, som blev lanceret i Danmark d. 16. maj gennem en sammenlægning af Datagraf Communications og svenske OTW, fortsætter oprustningen af sit strategiske fundament og digitale forretningsudvikling med ansættelsen af en ny digital direktør. Martin Hartmann Jacobsen kommer fra en stilling som Head of Digital hos Radius Kommunikation og har en bred digital baggrund fra både bureausiden og fra virksomheder som nemlig.com.
Skal sikre strategisk afsæt
- Vores fokus er at skabe fortællinger, så vores kunder kan skabe forandring. Det indebærer evnen til at forstå vores kunders forretning og målgrupper og levere konsistent historiefortælling på tværs af alle kanaler, siger Annette Bach, adm. direktør i OTW.
- Martin skal være med til at sikre at alle vores digitale ydelser har et strategisk afsæt og at vores kunder indfrier deres digitale potentiale, siger Annette Bach.
Bliver et veritabelt power house
- OTW bygger på et stærkt fundament af indholdsproduktion og kommunikation. Når vi sammenkobler de kompetencer med strategi og digitals mange muligheder, bliver OTW til et veritabelt power house når det kommer til effektfuld historiefortælling. Den mulighed kunne jeg ikke sige nej til, og jeg glæder mig til arbejdet med dygtige kolleger og kunder, siger Martin Hartmann Jacobsen.
Det nye nordiske OTW er med 175 medarbejdere og 5 kontorer et af nordens største contentbureauer. OTW leverer rådgivning og indhold fra førende indholdsstrateger og historiefortællere med muligheden for eksekvering på alle platforme.
Specialist i digital strategi og digital forretningsudvikling
Martin er uddannet cand.ling.merc fra Aarhus Universitet og har arbejdet med digital kommunikation i bureauer, start-ups, hos nemlig.com – og senest som Head of Digital i Radius Kommunikation. Han er specialist i digital strategi og digital forretningsudvikling, og har rådgivet førende virksomheder om digital-, social media- og contentstrategier. Martin har desuden et indgående kendskab til FMCG-, energi-, healthcare og IT- og teknologiområdet.
Om Martin Hartmann Jacobsen
2015-2018
Head of Digital, Radius Kommunikation
2014-2015
Digital Seniorrådgiver, Bysted/FFW
2013-2014
E-commerce Project Manager, nemlig.com
2012-2013
Digital Project Manager, HTML24
2009-2012
Digital kommunikation og produktudvikling, Fourmation/Wosju
2008-2009
Strategic Planner, Spoiled Milk
Uddannelse
Cand.ling.merc i Corporate Communication, Aarhus Universitet (2008)