OTW_Breakfast_club-topbillede.jpg
Breakfast Club

Dit formål kræver gode fortællinger

Gennem de seneste år har idéen om den formålsdrevne virksomhed spredt sig blandt en lang række globale virksomheder. Det er ikke længere nok, at du tjener penge og gør aktionærerne glade. Du er også nødt til at kommunikere, hvorfor du gør, som du gør, og hvordan det påvirker både verden omkring dig og dine kunder. Kom til Breakfast Club torsdag d. 25. april i København og bliv inspireret af, hvordan Rockwool arbejder med sit formål – et fokus, der blandt andet har flyttet virksomheden fra nummer 21 til nummer 6 i Berlingskes imagemåling. Og hør også OTW’s bud på, hvorfor god historiefortælling netop bliver obligatorisk, når du skal kommunikere om din virksomheds formål.

“People don't buy what you do; they buy why you do it”. Sådan lyder mantraet fra den amerikanske inspirator Simon Sinek, som er en af ophavsmændene til diskussionen omkring den formålsdrevne virksomhed – en idé, der har spredt sig fra internettet og til ledelseskontorerne over hele verden. Mange virksomheder går i disse år igennem lange processer for at definere det famøse formål, men ofte opstår den største udfordring bagefter, når formålet skal kommunikeres til omverdenen. Der er brug for nye historier til en ny virkelighed.

Denne morgen stiller vi skarpt på, hvordan det famøse formål også bør ændre den måde, virksomhederne kommunikerer på, og ikke mindst hvordan du kan bruge greb fra journalistikken til at give dit eget formål liv på tværs af medier.

På denne Breakfast Club får du:

  • Inspiration fra formålsdrevne virksomheder såsom Rockwool og Novozymes
  • Indblik i erfaringer med formålsdreven kommunikation v. Nilüfer Sahin, kommunikationschef i Rockwool
  • Gode råd til, hvordan du kan styrke virksomhedens formålsfortælling på tværs af medier
  • Indblik i de strategiske overvejelser omkring et nyt formål og dets overordnede betydning for kommunikationen
  • Inspiration til, hvordan klassiske journalistiske redskaber kan spille en stor rolle, når du skal formidle om virksomhedens arbejde og succeser.

Tid og sted:

Torsdag d. 25. april
Kl. 8:30 - 10:00

OTW
Havneholmen 33
1561 København V.

Du kan møde:

Nilüfer Sahin, Kommunikationschef i Rockwool


For nylig lancerede Rockwool sit nye formål: ”We release the natural power of stone to enrich modern living”. Nilüfer fortæller om, hvordan det er at arbejde med kommunikation i en formålsdreven virksomhed, og hvilke udfordringer det medfører.

Nilufer SH kvadrat.png
Lasse Meldgaard Bloch, Chief Strategy Officer i OTW

Dit formål kræver gode historier. Baseret på mange års erfaring fra blandt andet Novozymes og Geelmuyden Kiese, vil Lasse fortælle om, hvordan virksomhedernes fokus på formål bør ændre deres historiefortælling, og hvilken rolle journalistik kan spille i den forbindelse

Lasse SH Kvadrat.png

Tilmeld dig her:


Det praktiske

Arrangementet er gratis, og OTW serverer morgenkaffe og croissanter.

OTW's Breakfast Clubs henvender sig primært til dig, der har ansvar for kommunikation og marketing i virksomheder og organisationer.

Som gæst har du mulighed for at parkere udenfor Aller-huset. Sørg blot for at komme i god tid, og få en parkeringsbillet i receptionen. Hvis der ikke er ledige pladser, er det muligt at parkere ved Fisketorvet. Har du spørgsmål til arrangementet, eller skulle du blive forhindret, så send os en mail her.