Hvilken film har du tid til at se i dag

Hvilken film har du tid til at se i dag?

Af: Lars Møllegaard Nørretranders

Du er langsommere end en guldfisk. Men bare rolig, du er ikke alene. Det er jeg også, og det samme er din kollega på den anden side af bordet. Menneskets koncentrationsevne er nemlig faldet fra 13 sekunder i 2000 til 8 sekunder i 2013 – til sammenligning kan en guldfisk bevare koncentrationen i hele 9 sekunder, før fokus begynder at drive. Med afsæt i tre overordnede forbrugermønstre for konsumering af filmindhold på sociale medier: On-the-go, Lean Forward og Lean Back, ser jeg her nærmere på, hvordan du sikrer dig, at det er netop dine film, der ikke bliver swipet forbi.

På den positive side er vi blevet hurtigere end nogensinde til at afkode budskaber og modtage information. Og det er værd at tænke over, når man udkommer med levende billeder på sociale medier. I modsætning til guldfisken, der hverken har hænder eller fingre og derfor ikke kan holde en smartphone eller klikke med en mus, er det nemlig noget, mennesket er storforbruger af. Det er derfor vigtigere end nogensinde at tænke kreativt for at vinde kampen om opmærksomheden.


Skab opmærksomhed med den rette timing og det rette kreative greb

Uanset hvilket socialt medie du sværger til, så vil du blive eksponeret for levende billeder i en så omfattende grad, at hvis du skulle konsumere det hele, ville du ikke kunne lave andet, fra den dag du åbner øjnene op for første gang, til den dag kistelåget bliver smækket i. For at vinde kampen om opmærksomhed er vi nødt til som minimum at tænke over, hvordan og hvornår vi udkommer (hvorfor er naturligvis mindst lige så vigtigt, men det kigger vi på en anden dag).

Facebook står bag undersøgelsen ”The Bigger Picture of the Smaller Screen”, som identificerede tre overordnede forbrugermønstre for konsumering af filmindhold på det sociale medie: On-the-go, Lean Forward og Lean Back.

On-the-go
’On-the-go’ er de hurtige blikke, vi kaster på telefonen, når vi lige skal tjekke Facebook eller Instagram på vej til arbejde, når man gynger ungerne på legepladsen eller ser tv. Her fungerer de lette kreative formater bedst – gif’er, Instagram stories og ultrakorte film, der typisk ikke er længere end 5-15 sekunder.

Eksempel på gif fra Coca Cola

Lean forward
’Lean forward’ er, når vi har lidt mere tid til at engagere os i filmindhold. Det er typisk, når vi sidder med en laptop eller iPad og tager en lille pause. Her øges sandsynligheden for interaktion i forhold til at kommentere, deltage i konkurrencer eller svare på spørgsmål. Film i denne kategori er typisk 30-90 sekunder lange og bør altid have et stærkt kreativt anslag inden for fem sekunder, der skal kroge seeren.

Lean back
’Lean back’ er, når vi har ro og tid til at konsumere indhold, og det vil typisk være seere, der i forvejen følger et brand, en virksomhed eller en person. Her er der principielt ingen øvre grænse for længde, så længe indholdet er interessant og relevant nok. Det er også her, man vil kunne hente seere til livefeeds og recast af livefeeds.

70/20/10-reglen
Hvis du skal være sikker på at ramme hele målgruppen, og få fortalt den fulde historie, så anbefaler vi at tilrettelægge en ’filmkampagne’ med flere film, der rammer alle tre ben, således at man fordeler sit indhold ud fra 70/20/10-reglen. 70 % ’On-the-go’ til at skabe leads og fange den størst mulige målgruppe. Herefter følges op med 20 % ’lean forward’ til dem der er blevet fanget af første rul, og give dem mulighed for større engagement. Endelig skal de sidste 10 % bruges på at give ’lean back’ indhold og dermed sikre forankring i målgruppen.


Har du brug for hjælp?

Det er naturligvis logik for guldfisk, at det ikke giver mening at dele indhold op i procenter på den måde, fordi kreativt content ikke leveres i tuber. Men det giver et godt fundament at forankre sin kreative udvikling i, når de forskellige stykker content og/eller versioneringer skal udvikles.

Her hos OTW har vi mange års erfaring med at udvikle og producere engagerende filmindhold, og vi vil naturligvis gerne hjælpe din virksomhed eller forening med at skære igennem støjen. Ring eller skriv for at få et uforpligtende møde og en kop kaffe, eller deltag i vores Breakfast Club i Århus d. 21. november eller i København d. 28. november, hvor vi kigger nærmere på filmfortællingen på sociale medier. 

Lars (midlertidigt)
Lars Møllegaard Nørretranders
Kreativ direktør København

Lars er kreativ direktør i OTW. Han rådgiver OTWs kunder i kreativ konceptudvikling, produktion af film og lyd. Lars har omfattende erfaring med idéudvikling og eksekvering af kampagner fra danske og internationale bureauer. Han har udviklet, produceret og instrueret film, der spænder fra reklame over dokumentar til fiktion og motion graphics.